Teens verden er en verden af kultur, traditioner og smag. Verdens tekulturer er opdelt i to forskellige zoner med hver sine måder at dyrke, forarbejde og nyde te på.

De to zoner har også udviklet forskellige dyrkningsmetoder og organiseret te-dyrkningen  forskelligt . Ser vi på hvordan teen dyrkes, er der groft sagt den grønne te-zone og den sorte te-zone, hver opkaldt efter farven på den foretrukne te-type. Vi kunne også kalde den grønne zone for de gamle teproducerende lande og den sorte zone for de nye. Opdelingen mellem de gamle og de nyere te-producerende lande er stadig tydelig i den måde, industrierne arbejder på i de te-producerende lande.

GRØN ZONE  I den grønne zone finder vi Kina og Japan, hvor man hovedsageligt producerer grøn te og altid har tilstræbt så høj en kvalitet af råvarer som muligt. Her ligger fokus på, hvordan planterne vokser, hvor meget skygge de skal have, og hvornår det helt rigtige tidspunkt for høsten indtræffer. I de lande har te været dyrket som kulturplante i mere end 1.000 år.

Kvaliteten af den enkelte producents tehøst bedømmes, når fabrikken modtager bladene, og kiloprisen fastsættes. For bønderne betaler det sig derfor at levere mindre mængder i høj kvalitet, og det er typisk for den grønne zones teproduktion, at blade og topskud plukkes, mens de er helt små.

SORT ZONE  Den sorte te-zone består hovedsageligt af de tidligere engelske kolonier, Indien, Sri Lanka og Kenya, hvor man producerer sort te og stræber efter at levere et godt produkt til en rimelig pris. Her er teen ikke en oprindelig kulturplante, men en afgrøde som er indført og  dyrket systematisk for at forsyne et europæisk marked med te.

Det er typisk for tedyrkningen i de tidligere kolonier, at bladene på tebuskene får lov til at udvikle sig to til fire dage længere end i Kina og Japan. Som regel giver det en kraftigere te af lavere kvalitet. I sort te er råmaterialets kvalitet ikke så tydelig, som i grøn te.

Visse steder i denne zone er maskiner stærkt på vej ind i teproduktionen  frem for den mere nænsomme håndplukning.

 

EN VISONÆR SKOTTE BRAGTE TEEN TIL SRI LANKA

Skotten James Taylor får som oftest æren af at være manden, som introducerede tedyrkning i større skala på Sri Lanka

Han importerede teplanter fra Indien, der på det tidspunkt var britisk koloni, og plantede dem på sin farm, Loolecondera, i 1867.

Teplanterne var meget velkomne på Sri Lanka, for de udenlandske jordejere på øen, der dengang hed Ceylon, havde i årene forinden forsøgt sig med kaffeproduktion og havde fejlet fatalt. Kaffeplanterne forsvandt i de kommende årtier hurtigt til fordel for tebuske fra Indien.

James Taylor arbejdede sammen med Thomas Lipton, hvis navn i Europa sidenhen er blevet næsten identisk med sort te i tebreve.

Teplantagerne voksede frem på Sri Lankas frodige skråninger i sidste halvdel af 1800-tallet, og den succesfulde eksport af te til Europa tog fart.

Den første egentlige tefabrik åbnede på Fairyland Estate ved Nuwara Eliya i 1884 og blev forsynet med de helt nyudviklede maskiner til at knuse og tørre te i større mængder. På grund af den voksende teproduktion blev jernbanenettet på Sri Lanka udbygget – ikke der hvor folk faktisk boede, men der hvor teen groede. For teen skulle transporteres til Colombo, hvor te-auktionen åbnede i 1883, og den vigtigste udskibningshavn var.

Teplukkerne fra Indien

Teproduktionen krævede masser af arbejdskraft. Den hentede briterne samme sted somplanterne, nemlig i Indien. Plantagearbejderne kom i stort tal fra den sydindiske provins Tamil Nadu. Den dag i dag er mange af plantagearbejderne efterkommere af tamilerne fra Indien. De er hinduer i modsætning til flertallet af Sri Lankas befolkning, som er buddhister.

Sri Lanka eller Ceylon udviklede sig op gennem første halvdel af 1900-tallet til at blive verdens største producent og førende eksportør af te. Den position beholdt landet, da det blev selvstændigt efter 2. Verdenskrig og senere skiftede navn til Sri Lanka.

Først i nyere tid er den ledende rolle på verdensmarkedet tabt til en anden tidligere britisk koloni, nemlig Kenya, der i dag er verdens største te-eksportør. Sri Lanka er i dagverdens fjerde største te-producent.

Teøkonomi og Chaplons vision

På Sri Lanka fastsættes te-prisen af staten, og de lokale tefabrikker afregner kilopris efter de statslige takster.

De fleste te-producenter sælger deres te til statens takster, da de ikke har reelle alternativer og ikke selv kan eksportere uden om te-auktionen i Colombo.

I de senere år er Sri Lankas te-produktion blevet presset af faldende verdensmarkedspriser på te på grund af øget produktion i nye te-lande i Asien som fx Vietnam.

Når prisen falder, ønsker staten ikke at hæve taksterne for de rå teblade, og det betyder, at de tamilske te-plukkere, der i forvejen har levet i bunden af samfundet i mange år, i dag står dårligere end nogensinde.

Plukkerne kan være tvunget til at arbejde for 200 rupees om dagen, svarende til ca. 9 kr. På en del plantager er en dagløn for teplukkerne fastsat til 500 rupees om dagen. Det beløb kan ingen leve for på Sri Lanka i dag, men den traditionelle te-produktion giver ikke økonomi til meget mere.

Som udenlandsk selskab på Sri Lanka har Chaplon det privilegium at kunne dyrke og eksportere kvalitetste uafhængigt af de statslige priser og af te-auktionen.

Den mulighed udnytter vi til at sikre bedre vilkår for de mennesker, hvis arbejdskraft vi er afhængige af for at kunne producere te på Sri Lanka. Det gælder plantagearbejderne, der passer planterne og plukker teen, og det gælder pakkerne på vores tepakkeri og de ansatte i vores butikker.

 

SKI LANKAS TEDISTRIKTER

Selv om Sri Lanka er en forholdsvis lille ø, er der stor klimatisk variation på grund af højdeforskellene. Mens det kan være køligt og tempereret i højlandet, er det sydlige lavland typisk tropisk og oplever høje temperaturer året rundt. Det betyder at te fra forskellige områder på øen også har forskellige karakteristika, som er knyttet til voksestedet.

DIMBULLA Området ligger 1.100-1.700 meter over havet og var et af de første, som blev plantet til med teplantager i de karakteristiske lige rækker, der følger kurverne i landskabet.
Teen fra Dimbulla er varieret i styrke og smag, og den er nok det, de fleste forbinder med en ægte ’ceylon-te’ med orangegylden farve.

UDA PUSSELLAWA Øst for Nuwara Eliya ligger området, der er kendt for sine højsæson-teer, der plukkes fra juli til september. Teen har en lys rødgylden farve og medium styrke.

UVA De østlige skråninger af Sri Lankas centrale bjerge 1.100-1.700 meter over havet kaldes Uva. Herfra kommer nogle af de blødeste og behageligste kvaliteter af te med de karakteristiske smagsnoter, som har gjort te fra Sri Lanka verdenskendt.

RUHUNA Den varme og brændende sol og en særlig jordbund i det sydlige teområde bare 600 meter over havet er de vigtigste faktorer for den mørke og markante te, som produceres her. Ruhuna har en dyb mørk farve og en særlig stærk smag.

NUWARA ELIYA Næsten 200 meter over det Indiske Ocean ligger området, som briterne i sin tid kærligt benævnte ’Little England’ og bebyggede med hyggelige huse, der ser ud, som om de er hentet direkte fra Sydengland. Klimaet er køligt, og teen herfra er for teverdenen, hvad champagne er for vinen. En elegant og lys te med karakteristiske noter af blomster,  elegante kryddernoter og en meget blød og fin smag.

KANDY Området omkring Kandy, Ceylon/Sri Lankas gamle kongeby og hovedstad, er et af de ældste te-områder. Her på skråningerne i op til ca. 1.000 meters højde dyrkes teer med en mørk og dyb smag og en farve, som egner sig perfekt til at nyde med mælk som eftermiddagsdrik.

Plantage-natur-2

VORES PLANTAGER

Chaplons plantager ligger i to af Sri Lankas allerbedste te-distrikter, Nuwara Eliya og Uva. Det er mindre jordområder, som er placeret på skråninger og tilplantet med større træer, der giver skygge og læ for solen til tebuskene.

Et øjebliksbillede i grønt

Det er en overvældende oplevelse af grønt at runde et sving på en stejl bjergvej og køre ind i mellem de vidtstrakte te-plantagers fine lige rækker af omhyggeligt klippede te-buske, så langt øjet rækker. De nye skud lyser nærmest syregrønt i morgensolen i det Sri Lankanske højland, hvor man høster nogle af de fineste teer med en let og blomsteragtig smag.

Vi er på vej til den danskejede teplantage Chaplon Estates ad snoede og til tider opgravede veje. Vi nærmer os byen Passara og kører forbi det krydderiduftende og kaotiske marked og op ad en stejl jordvej, hvor plantagen dukker frem som et lille paradis af dybgrønne buske skygget af store træer, der lader solen flimre over skråningen i 1.800 meters højde.

På Chaplon Estate dyrkes te efter japanske dyrkningsprincipper og uden sprøjtemidler.

Teplukkerne går, som de altid har gjort, til fods på de stejle skråninger med en stor vidjekurv på ryggen, som de fylder med de øverste spæde blade fra tebuskenes skud. To blade og en knop fra hvert skud. Her gør udtræk af lokale planter og en bevidst brug af kompost sprøjtning med pesticider og gødskning med kunstgødning overflødigt.

Blade, grene og ukrudt komposteres omhyggeligt, og udtræk af en lokal giftplante bliver tilberedt til at holde skadedyr væk. Gødningen er lokal og naturlig, og plukningen foregår med håndkraft.

Plantage-natur-3

VORES DYRKNINGSPRINCIPPER

På Chaplon Estates dyrkes jorden efter bæredygtige og økologiske principper.

I plantagen er buskene udsat for vejr og vind, og det giver sammen med de særlige jordbundsforhold forudsætningerne for te af høj kvalitet.

Planterne bliver beskåret kraftigt og ofte, ligesom det er tradition i Japan, for metoderne er inspireret af den japanske tradition for tedyrkning. Det betyder, at teen skal vokse så langsomt som muligt, og at planterne skal stå i delvis skygge, skærmet for den brændende sol. Beskæringen af buskene er anderledes, end man traditionelt har gjort på Sri Lanka for at fremme flere fine små skud og færre af de større og grovere blade.

Te er et produkt, som naturen er bedst til at fremstille selv. Derfor har kunstgødning og pesticider ingen plads i vores produktion.